De første resultater fra NASA’s to TRACERS-satellitter peger på, at forskelle fra sted til sted ofte fylder mere end ændringer over tid, når solvinden udveksler energi med Jordens magnetiske omgivelser. Forskerne har sammenlignet 207 fælles passager gennem et område nær den sydlige magnetiske pol.

Undersøgelsen blev offentliggjort den 29. oktober i Journal of Geophysical Research: Space Physics. Målingerne er fra november 2025 til februar 2026. Nyheden er derfor den nye analyse af missionens tidlige data, ikke en pludselig ændring i Jordens magnetfelt denne uge.

Hvor ændrer det sig – eller hvornår?

Jorden er omgivet af en magnetosfære, som møder solvinden: en strøm af elektrisk ladede partikler fra Solen med sit eget magnetfelt. Ved grænsen mellem de to miljøer kan magnetiske forbindelser omorganiseres. Processen kaldes magnetisk rekonnektion og overfører blandt andet energi og partikler til Jordens rumlige omgivelser.

Forskere har studeret processen i årtier. Et vedvarende problem er at afgøre, hvad en satellit faktisk ser, når målingerne skifter. Flyver den gennem forskellige dele af en struktur, eller ændrer strukturen sig, mens satellitten er der? En enkelt måler i bevægelse kan have svært ved at skelne de to muligheder.

Man kan tænke på forskellen mellem at gå gennem et område med skiftende regnbyger og at stå stille, mens regnen tiltager og aftager. I satellitdata er begge forklaringer mulige, og de kan også være til stede samtidig. Derfor kræver spørgsmålet flere observationer med kendt afstand i både tid og rum.

To satellitter følger samme spor

TRACERS blev opsendt i 2025 netop for at undersøge den forskel. Satellitterne følger efter hinanden og passerer gennem de polare tragte, også kaldet cusps. Her samles magnetiske forbindelser fra et stort område ved magnetosfærens grænse, og partikler fra solvinden kan nå ned mod den øvre atmosfære.

Tragtene giver dermed en mulighed for at undersøge spor af rekonnektion fra lav bane. Når det næste rumfartøj kommer forbi, kan det måle, om partikelmønstret stadig findes på omtrent samme sted, eller om det har flyttet sig på en måde, der afslører udvikling over tid.

Den nye analyse bruger især satellitternes instrumenter til at måle ioner. Forskerne sammenholdt passagerne med solvindens forhold og sorterede resultaterne efter blandt andet det interplanetariske magnetfelts retning og solvindens dynamiske tryk.

129 passager pegede mest på rumlig variation

Af de 207 undersøgte passager blev 129 klassificeret som domineret af rumlig variation, mens 48 hovedsagelig viste tidslig variation. De sidste 30 var tvetydige. Mønstret med overvægt af rumlig variation gik igen i de undersøgte grupper af magnetfeltretninger og solvindstryk.

Resultatet betyder ikke, at rekonnektion står stille. Forskerne fremhæver, at næsten alle passager i den rumlige kategori også indeholdt en vis variation over tid. Det er forholdet mellem bidragene, studiet forsøger at bestemme. De første data giver en retning for videre undersøgelser, ikke en regel, der udelukker den ene proces.

Et skridt mod bedre forståelse af rumvejr

Rekonnektion forbinder solvinden med det nære rum omkring Jorden. Derfor er processen vigtig for forståelsen af rumvejr, som kan påvirke satellitter, kommunikation og elnet. Hvis modeller skal beskrive energioverførslen bedre, har det betydning, om de rammer både de rumlige strukturer og deres tidslige udvikling.

Men denne undersøgelse dokumenterer ikke en færdig forbedring af stormvarsler. Holdet kalder resultaterne foreløbige og efterlyser flere fælles passager. Det er også et begrænset udsnit af missionens observationer, som analyseres her, frem for en komplet beskrivelse af alle rekonnektionsforløb.

Efter problemer med det ene rumfartøj i begyndelsen fik holdet etableret rutinemæssige målinger. NASA oplyser, at satellitterne nu undersøger den sydlige tragt flere gange dagligt, og at missionen i september blev forlænget til foråret 2027. Det giver mulighed for at teste, hvor robust det første mønster er, når flere observationer kommer til.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.