En chat behøver ikke se ens ud for alle, og brugerne behøver ikke være låst til én udgivers valg af funktioner. Det er udgangspunktet for Social.Wiki, som MIT præsenterede i en forskningsomtale den 29. oktober. Systemet lader brugere ændre sociale webapplikationer og vælge, hvilke ændringer de selv vil se.

Arbejdet skal præsenteres på UIST-konferencen i Detroit i november. Manuskriptet blev allerede offentliggjort på arXiv i august. Den aktuelle nyhed er dermed MITs nye præsentation af projektet før konferencen, ikke en påstand om, at teknologien først blev opfundet denne uge.

En redigeringsknap til selve programmet

Social.Wiki kombinerer idéer fra en browser og en wiki. Men hvor en traditionel wiki især lader folk redigere tekst, omfatter ændringerne her også grænseflade og funktioner. En bruger kan arbejde med kildekoden eller bruge en AI-assistent til at foreslå ændringer.

Muligheden gælder applikationer bygget i Social.Wiki. Det er ikke et værktøj, der giver fri adgang til at omskrive eksisterende tjenester som Facebook eller Discord. Projektet undersøger i stedet, hvordan et alternativt miljø for sociale programmer kan indrettes fra bunden.

Forestil dig en lille forening, som bruger en fælles chat og samtidig skal planlægge arrangementer. En kalender kan være vigtig for nogle medlemmer, mens andre foretrækker en enklere beskedvisning. Eksemplet illustrerer, hvorfor samme fællesskab kan have brug for flere grænseflader frem for én løsning, som alle skal acceptere.

Hvem bestemmer, hvilken version man ser?

Forskerne kalder deres tilgang plural governance. Brugerne kan vælge regler for, hvilke redigeringer der får betydning for deres egen visning. MIT nævner eksempelvis en regel om kun at vise ændringer, som mindst to venner har godkendt. Dermed kan forskellige udgaver af en applikation eksistere parallelt.

Det flytter et vigtigt spørgsmål. En redigering er ikke nødvendigvis en fælles beslutning, som straks gælder alle. Man skal også tage stilling til, hvordan ændringer bliver udvalgt og gjort synlige. Den mekanisme kan være lige så betydningsfuld som selve knappen til at redigere programmet.

For et fællesskab kan forskellighed være en fordel, når behovene varierer. Men den kan også gøre det sværere at forstå, om andre oplever den samme funktion. En gennemsigtig visning af versioner og regler bliver derfor vigtig, hvis brugerne skal kunne forklare hinanden, hvad de ser og gør.

Personlige data skal have egne grænser

Manuskriptet beskriver en adskillelse mellem applikationernes versioner og brugernes data på den decentraliserede Graffiti-infrastruktur. En data guard formidler nye handlinger på personlige data og beder om tilladelse. Hensigten er at begrænse, hvad en fejlbehæftet eller ondsindet programændring kan gøre.

Det er et centralt designproblem i et miljø, hvor mange kan ændre koden. At kunne se en ny udgave af en applikation bør ikke automatisk give den udgave adgang til alt. Brugeren må kunne skelne mellem at ændre udseendet, læse oplysninger og udføre handlinger på egne data.

Sådanne tilladelsesmekanismer er dog ikke i sig selv et bevis for fuldstændig sikkerhed. Deres praktiske værdi afhænger også af, om brugerne kan forstå anmodningerne og træffe meningsfulde valg. Flere kontrolmuligheder kan være nyttige, men kræver en grænseflade, som gør konsekvenserne tydelige.

Prototyper viser muligheder, mens udbredelsen er tidlig

Forskerholdet, der blandt andre omfatter Theia Henderson, David Karger og Clemens Klokmose fra Aarhus Universitet, har undersøgt systemet gennem cases og en hackathon. Eksemplerne omfatter beskedtjenester og fælles applikationer. De viser forskellige anvendelser, men dokumenterer ikke i sig selv drift i samme skala som store sociale platforme.

MIT beskriver en bredere afprøvning som næste skridt. Bedre udviklerværktøjer og ende-til-ende-kryptering af private beskeder er også fremtidigt arbejde. Social.Wiki er derfor et forskningsforslag til mere formbare sociale programmer med konkrete prototyper, mens brugervenlighed, sikkerhed og fælles styring stadig skal udvikles og afprøves videre.

Det interessante spørgsmål er, om denne frihed kan blive overskuelig nok til daglig brug i almindelige fællesskaber.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.