Ord, som deltagerne ikke sikkert kunne se, påvirkede deres svar i et nyt beslutningsforsøg. Men virkningen blev svagere, når opgaven krævede mere sammenkobling af information. I den mest krævende betingelse fandt forskerne ikke pålidelig præstation over tilfældighedsniveau. Studiet blev offentliggjort 26. oktober i Neuroscience of Consciousness.

Resultatet giver et mere afgrænset billede af ubevidst bearbejdning end forestillingen om en skjult, særligt stærk problemløser. De 40 deltagere svarede omkring 58 procent rigtigt i den enkleste betingelse og 54 procent i den mellemste. Til sammenligning var tilfældighedsniveauet 50 procent. Effekterne var altså målbare, men små.

Samme korte glimt, forskellige krav

Holdet omkring Michal Remiszewski lod polsktalende deltagere læse korte historier og svare på spørgsmål. Et afgørende ord blev vist mellem to masker af tilfældige bogstaver. Denne sandwichmaskering skulle gøre ordet vanskeligt at opfatte bevidst.

Visningstiden blev tilpasset den enkelte før hovedforsøget. I gennemsnit stod det maskerede ord på skærmen i cirka 32 millisekunder. Forskerne brugte derefter samme indstillinger, mens de ændrede, hvad deltageren skulle gøre med informationen. Det er forsøgets centrale greb: Sværere beslutninger blev ikke samtidig gjort sværere at se ved hjælp af en ny maskering.

Hver deltager fik 20 beslutninger i hver af tre betingelser. Opgaverne blev blandet, og deltagerne svarede ved hjælp af en skyder mellem ja og nej. De kunne dermed angive et usikkert svar uden at blive tvunget til at markere en stærk overbevisning.

Fra ordets betydning til en slutning

I den enkle betingelse var ordets positive eller negative betydning tilstrækkelig til at vælge det forventede svar. I den mellemste skulle det maskerede ord sammenholdes med en synlig oplysning fra en historie.

Et eksempel var en tænkt ansættelse: En person ønskede en fysiker, og det kortvarigt viste ord angav, om kandidaten var fysiker eller revisor. Her skulle deltageren matche en bestemt ønsket profession med kandidatens profession.

I den komplekse version var ønsket mere generelt, for eksempel en naturvidenskabelig uddannelse. Deltageren skulle dermed ikke bare genkende samme betegnelse, men forbinde professionen med en overordnet kategori. Forskerne behandlede det som et ekstra krav om slutningsdannelse. Det var fortsat en kontrolleret tekstøvelse, ikke en måling af kvaliteten af virkelige ansættelsesbeslutninger.

Et svagt signal er stadig et signal

Forskerne fandt statistisk støtte til præstation over tilfældighedsniveau i både den enkle og den mellemste betingelse. Det sidste er interessant, fordi informationen her skulle bruges sammen med en bevidst læst sammenhæng. Ubevidst påvirkning var således ikke begrænset til den allerenkleste reaktion.

Men der er et vigtigt forbehold: Analysen viste ikke en sikker forskel mellem den mellemste og den komplekse betingelse. Derfor kan forskerne ikke fastslå en skarp grænse, hvor ubevidst bearbejdning pludselig holder op. Manglende sikker effekt i den komplekse opgave er heller ikke et bevis for, at sådan bearbejdning aldrig kan støtte en slutning.

Hvor usete var ordene?

Efter hovedopgaven blev deltagerne testet i at skelne maskerede ord fra opdigtede ord. Gennemsnittet var 51,11 procent, og analysen gav moderat støtte til, at præstationen ikke afveg fra tilfældighedsniveau. Det støtter fortolkningen af, at de maskerede oplysninger ikke var almindeligt tilgængelige for bevidst læsning.

Målingen havde dog begrænsninger. Forskerne spurgte ikke systematisk efter hver enkelt beslutning, hvad deltageren havde oplevet at se. Desuden fik 21 deltagere ved en programfejl kun 53 af de planlagte 60 prøver i den afsluttende ordtest. Fejlen beskrives åbent i artiklen.

Et fingerpeg om bevidsthedens rolle

Den enkleste opgave adskilte sig også fra de øvrige i både indhold og mængden af forudgående information. Et større gentagelsesforsøg med et mere ensartet design vil derfor være vigtigt, før mønstret gøres til en generel regel.

Nyheden er tidsskriftsudgivelsen; arbejdet har tidligere været offentliggjort som manuskript. Forsøget peger på, at bevidst adgang kan hjælpe os med at bruge information mere fleksibelt. Det afgør hverken, hvilken teori om bevidsthed der er rigtig, eller hvordan intuition fungerer i alle dagligdagens beslutninger.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.