Man kan blive bedre til at tegne et nyt tegn ved at øve det i drejede udgaver. Det er hovedresultatet i et Yale-studie offentliggjort i Nature Human Behaviour den 19. oktober. På tværs af 11 forsøg gav træningen forbedringer, som var sammenlignelige med gentagen øvelse af tegnet i dets normale retning.

Forsøget udfordrer forestillingen om, at en ny bevægelse kun bliver bedre, når præcis de samme bevægelser gentages. Deltagerne skulle kopiere ukendte håndskrevne tegn. Når tegnet blev drejet, ændrede de konkrete bevægelser sig, mens mønstrets overordnede form blev bevaret.

Zekun Sun, Zhiran Xie og Samuel D. McDougle står bag arbejdet. Tidsskriftet fremhæver resultatet i en forskningsbriefing den 21. oktober. Et tidligere manuskript var tilgængeligt i maj; det nye er den fagfællebedømte publicering og den samlede forsøgsserie.

Samme mønster, en anden vej med hånden

En drejning er et enkelt greb med stor betydning for forsøgets logik. Forestil dig en buet streg, der først går opad og derefter mod højre. Drejes figuren, skal hånden bevæge sig i andre retninger. Alligevel er forholdet mellem stregens dele genkendeligt.

Hvis forbedringen kun var knyttet til én bestemt serie af bevægelser i hånden, ville man forvente, at denne ændring gjorde overførsel vanskelig. Hvis træningen også opbygger viden om bevægelsens struktur, kan den viden derimod være nyttig, når figuren vender anderledes.

Det er denne skelnen, begrebet motorisk abstraktion handler om: at noget ved en bevægelse kan bevares, selv om udførelsen ændres. Abstraktion betyder her ikke nødvendigvis, at deltageren bevidst formulerer en regel. Det handler om, hvilken information læringen ser ud til at kunne genbruge.

Forskerne undersøgte alternative forklaringer

Studiets resumé beskriver, at effekten ikke krævede en synlig skabelon, vedvarende visuel tilbagemelding om tegnebanen eller mentale billeder. Til gengæld havde rækkefølgen i bevægelsesbanen betydning. Det peger på, at læringen vedrører handlingens forløb og ikke kun genkendelsen af en statisk figur.

Den forskel er vigtig. Man kan kende udseendet af en figur uden at kunne tegne den præcist. Omvendt kan man blive fortrolig med en bestemt bevægelse uden at kunne forklare dens geometri. Et forsøg om motorisk læring skal derfor skelne mellem at se noget bedre og at udføre noget bedre.

Allerede det tidligere manuskript beskrev overførsel fra drejede udgaver til den oprindelige bevægelse og undersøgte betydningen af syn og forestillingsevne. Manuskriptet omfattede otte forsøg, mens den publicerede artikel beskriver 11. Her er det den publicerede versions hovedresultat, der lægges til grund.

Hvad kan resultatet bruges til?

Studiet giver en måde at undersøge, hvilke dele af en færdighed der kan flyttes mellem situationer. Det er relevant, fordi øvelse sjældent foregår under helt identiske forhold. En bevægelses retning, størrelse eller udgangspunkt kan ændres, selv om opgavens grundidé er den samme.

Den nye opgave isolerer én sådan ændring: rotation. Det gør forsøget mere præcist end blot at sammenligne to meget forskellige aktiviteter. Til gengæld bliver konklusionen også afgrænset. Et resultat fra kopiering af ukendte tegn fortæller ikke automatisk, hvordan man bedst træner tennis, klaverspil eller en kompliceret arbejdsbevægelse.

Det viser heller ikke, at variation altid er bedre end gentagelse. Forskerne rapporterer sammenlignelige forbedringer under de undersøgte betingelser. Det interessante er, at en gevinst kan overføres, selv om træningen ændrer bevægelsens konkrete udførelse.

Et mere fleksibelt billede af øvelse

Forskerne har gjort data, materialer og kode tilgængelige via Open Science Framework. Det giver andre mulighed for at undersøge forsøgsopgaven og analysere resultaterne videre.

Et oplagt næste spørgsmål er, hvor længe overførslen holder, og hvor langt ændringerne kan strækkes, før gevinsten forsvinder. For undervisning og træning vil det desuden være vigtigt at vide, hvem metoden hjælper, og hvilke opgaver den passer til.

Resultatet føjer dermed en konkret nuance til ideen om øvelse: Man kan tilsyneladende forfine et bevægelsesmønster uden hver gang at udføre det i præcis samme retning.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.