NASA har afsluttet driften af Neil Gehrels Swift Observatory, som i næsten 22 år har reageret på kortvarige udbrud i universet. Satellitten foretog sin sidste observation den 20. oktober. NASA offentliggjorde afslutningen den 23. oktober 2026 og forventer, at fartøjet vender tilbage til atmosfæren i løbet af de kommende uger.

Årsagen er den faldende bane. Omkring 275 kilometer over Jorden var atmosfærens bremsevirkning blevet så kraftig, at observatoriet ikke længere kunne holde teleskoperne stabilt rettet mod deres mål. Dermed er en mission, som oprindeligt var planlagt til to år, nået til ende.

Atmosfæren nåede observatoriet

Selv i lavt kredsløb er rummet ikke helt tomt. Satellitter møder meget tynd luft, som gradvist bremser dem. Når banen falder, bliver modstanden større, og det kan sætte yderligere fart på nedstigningen.

Ifølge NASA har den seneste solaktivitet øget atmosfærens påvirkning af Swift. Den 20. oktober nåede satellitten ned i en højde på cirka 275 kilometer og gik i sikkerhedstilstand. Kontrolholdet på Penn State sendte derefter en kommando, som afsluttede driften som forberedelse til tilbagevendingen.

NASA har endnu ikke i den citerede status angivet et præcist tidspunkt for genindtræden. Forventningen om de kommende uger er derfor et tidsvindue, ikke en fast dato eller en meddelelse om, at satellitten allerede er faldet ned.

Et forsøg på at forlænge livet

Swift havde tidligere sat observationer på pause for at mindske luftmodstanden og bevare tid i kredsløb til en planlagt servicemission. Den skulle forsøge at løfte observatoriet til en højere bane.

Det forløb sluttede i august uden et forsøg på at hæve Swift. Observatoriet genoptog derefter videnskabelige observationer og nåede at undersøge hundredvis af mål, blandt andet rester efter stjerneeksplosioner, aktive sorte huller og kometer.

Genoptagelsen af observationerne øgede samtidig bremsevirkningen, oplyser NASA. Missionens sidste fase blev dermed en afvejning mellem at bevare tid i kredsløb og at bruge den resterende tid til faktisk at indsamle data.

Et minut kunne gøre forskellen

Swift blev opsendt den 20. november 2004 og begyndte sine videnskabelige observationer den følgende måned. Det særlige var evnen til hurtigt at opdage et gammaglimt, bestemme dets position og dreje teleskoperne mod det, mens eftergløden stadig kunne måles.

Hele reaktionen tog typisk omkring et minut. Det var vigtigt, fordi de begivenheder, satellitten var bygget til at undersøge, kunne ændre sig langt hurtigere end et almindeligt observationsprogram kunne følge med.

Missionen kombinerede målinger af gammastråling med røntgenlys samt ultraviolet og synligt lys. De forskellige bølgelængder gav komplementære oplysninger om samme hændelse. Positionerne kunne også sendes videre, så andre observatorier kunne følge op.

I maj 2005 registrerede Swift eftergløden fra det korte gammaglimt GRB 050509B. Selve glimtet varede kun 0,03 sekunder. NASA fremhæver observationen som en milepæl, der understøttede forbindelsen mellem korte gammaglimt og sammenstød mellem neutronstjerner.

Data bliver ved med at være tilgængelige

I løbet af missionen observerede Swift mere end 2.000 gammaglimt og undersøgte over 1.400 supernovaer. Data fra observatoriet har ifølge NASA bidraget til omkring 7.000 videnskabelige artikler.

Arbejdet rakte også ud over de oprindelige mål. Et fleksibelt planlægningssystem kunne håndtere op til 75 forskellige observationsmål på en dag og følge enkelte kilder over perioder fra minutter til måneder.

Arkivet omfatter næsten 22 års lysstyrkemålinger, spektre ved flere bølgelængder og mere end 1,5 millioner billeder fra det ultraviolette og optiske teleskop. Det samlede datasæt fylder cirka 12 terabyte og er offentligt tilgængeligt.

Dermed slutter strømmen af nye Swift-observationer, mens analysen af de eksisterende målinger kan fortsætte. Forskere kan sammenligne tidligere udbrud, lede efter oversete hændelser og bruge tidsserierne som baggrund for nye observationer.

NASA vil undersøge muligheder for fortsat hurtig reaktion på kosmiske begivenheder med eksisterende teleskoper og fremtidige løsninger. Den nye meddelelse udpeger dog ikke en færdig direkte afløser. Swift efterlader både et omfattende arkiv og en konkret opgave: at bevare evnen til at reagere, mens universets kortvarige signaler stadig er synlige.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.