Roman-rumteleskopet går ind i sidste indkøring før forskningsdrift

NASAs nye Roman-rumteleskop er gået ind i den sidste fase af sin indkøring. Teleskopet kan nu rette sig mod observationsmål, holde positionen, tage billeder og sende data som planlagt. Næste opgave er at finjustere målingerne, så små fejl i instrumenterne ikke bliver forvekslet med forandringer ude i universet.

Det oplyser NASA i en status fra 22. oktober. Overgangen til den videnskabelige indkøringsfase følger efter kontroller af observatoriet og dets primære instrument. Den er en milepæl på vejen mod almindelig forskningsdrift, men betyder ikke, at alle kalibreringer allerede er afsluttet.

Bestod en vanskelig prøve blandt stjernerne

En af bekymringerne var, om Romans styring kunne finde og fastholde de stjerner, den bruger som pejlemærker, i vanskelige områder. Tætpakkede stjernefelter og områder med meget støv kunne gøre opgaven sværere.

Ifølge NASA har prøveobservationerne vist, at systemet også fungerer i disse situationer. Holdet gennemfører nu planlagte målinger af instrumenternes respons på lys og arbejder videre med billedkvaliteten. Det er de mindre detaljer, der skal på plads, efter at de grundlæggende funktioner er kontrolleret.

Et skarpt billede er ikke hele målet

Et rumteleskop skal ikke bare levere et imponerende fotografi. Når forskere sammenligner observationer, skal de vide, hvor meget af forskellen der skyldes himlen, og hvor meget der skyldes måleudstyret. En lille variation i skarphed eller lysstyrke kan ellers forstyrre fortolkningen.

Man kan sammenligne opgaven med at kontrollere en vægt, før man undersøger små ændringer i en prøves masse. Hvis instrumentets eget udgangspunkt flytter sig, kan det ligne en ændring i prøven. Kalibrering gør instrumentets opførsel kendt, så målingerne kan bruges mere sikkert.

Derfor er den sidste indkøring en del af det videnskabelige arbejde. At et kamera kan tage et billede, er et andet kriterium end, at billeder fra forskellige tidspunkter og områder kan sammenlignes med den nødvendige præcision.

Et langt bredere udsyn

Nancy Grace Roman Space Telescope blev opsendt den 30. august 2026. Ifølge missionens officielle oversigt skal teleskopets synsfelt være mindst 100 gange større end Hubbles. Det skal gøre store kortlægninger af himlen mulige og give forskerne observationer af enorme mængder stjerner og galakser.

Missionens mål omfatter mørkt stof, mørk energi og planeter omkring andre stjerner. De emner kræver forskellige analyser, men deler et behov for pålidelige observationer. Et stort synsfelt er især værdifuldt, når man vil undersøge mange objekter eller finde sjældne fænomener blandt almindelige.

NASA beskriver indkøringen som en periode, hvor systemer aktiveres, justeres og forberedes, mens Roman rejser mod området omkring Solens og Jordens andet Lagrangepunkt, L2. Den planlagte bane giver gunstige forhold for stabile observationer og begrænser påvirkningen fra varme fra Jorden, Solen og Månen. Tidsplanen kan justeres efter testresultaterne.

Hubble forbereder en del af arbejdet

Samme dag offentliggjorde NASA en Hubble-observation, som viser en anden del af forberedelserne: studiet af gravitationslinser. Her bøjer tyngdekraften fra en galakse lyset fra en mere fjern galakse, så baggrundsobjektet fremstår forvrænget og forstørret.

I det viste tilfælde ligger forgrundsgalaksen omkring 4,5 milliarder lysår væk, mens baggrundsgalaksen er omkring otte milliarder lysår borte. Baggrundsgalaksen ses som to buer. Formen på sådanne billeder kan bruges til at undersøge, hvor meget masse der ligger i den galakse, som bøjer lyset.

Hubbles detaljerede billeder bruges til at udvikle en computermodel til analysen. Romans bredere udsyn skal senere levere et større udvalg af linser, og Hubble kan følge interessante fund op. Teleskoperne skal dermed bidrage med forskellige styrker til samme spørgsmål om universets massefordeling.

Nu skal præcisionen dokumenteres

Den aktuelle meddelelse er en status på observatoriets funktion, ikke en ny opdagelse af mørkt stof eller en offentliggjort analyse af en færdig himmelkortlægning. Hvor meget Roman kan levere i praksis, skal vise sig gennem kalibrerede observationer og efterfølgende forskning.

Det afgørende fremskridt er, at holdet er nået fra kontrol af grundfunktioner til finmåling af kvaliteten. Først når instrumenternes egne spor er forstået, kan astronomerne med større sikkerhed lede efter de langt svagere spor, som universet efterlader i billederne.