NASAs Psyche-sonde er gået ind i en rejsefase, hvor dens elektriske motorer skal arbejde næsten hele tiden frem mod ankomsten til asteroiden Psyche i 2029. I en status offentliggjort den 22. oktober 2026 beskriver NASA, hvordan et meget svagt, vedvarende skub skal føre fartøjet længere ud i solsystemet.

Den næsten kontinuerlige drift begyndte den 28. september efter sondens passage af Mars tidligere på året. NASA forventer, at fremdriften vil være aktiv omkring 90 procent af tiden under den resterende rejse. Målet er fortsat et møde med den metalrige asteroide i sommeren 2029.

Et lille skub over lang tid

Psyche bruger elektrisk fremdrift, hvor elektromagnetiske felter accelererer ioner af ædelgassen xenon ud af motoren. Udstødningen giver et modsat rettet skub til sonden. Strømmen kommer fra solpaneler.

Systemet kan levere op til 250 millinewton. NASA sammenligner kraften med vægten af et AA-batteri i hånden. Det lyder beskedent, men virkningen samler sig gennem de mange timer og døgn, hvor motoren arbejder.

Fremdriften adskiller sig dermed fra en kraftig, kort raketmanøvre. Pointen er ikke at få en stor hastighedsændring på få sekunder, men at udnytte drivmidlet effektivt og ændre banen gradvist over meget lang tid.

Sonden har fire motorer, som bruges én ad gangen. De giver både fremdrift under rejsen og muligheder for at styre bevægelsen, når fartøjet senere skal undersøge asteroiden fra kredsløb.

Sollyset sætter en grænse

Psyches to store solpaneler har tilsammen et lysopsamlende areal på cirka 75 kvadratmeter. De skal levere strøm til både fartøjets øvrige systemer og fremdriften.

Jo længere væk fra Solen sonden bevæger sig, desto mindre solenergi er til rådighed. Ifølge den nye status planlægger holdet derfor først en periode med fuld effekt og derefter en gradvis reduktion til omkring halv effekt.

Det er et konkret eksempel på, at en elektrisk rummotor ikke kan vurderes isoleret. Motorens drift skal passe sammen med strømproduktion, kommunikation, orientering og resten af missionens energibudget.

Ved opsendelsen medbragte Psyche cirka 1.090 kilogram xenon fordelt på syv tanke. Omkring en tredjedel er blevet brugt i de tre år siden opsendelsen, oplyser NASA. Resten skal række til den videre rejse og arbejdet ved målet.

Motoren giver også et lille vrid

Fremdriften kræver løbende styring af sondens orientering. Når xenonionerne accelereres gennem motorens magnetfelt, kan deres bevægelse skabe et lille drejningsmoment, som påvirker fartøjet.

Psyche kompenserer med reaktionshjul, der ændrer deres rotationshastighed. Efter flere timers drift gennemføres særlige manøvrer for at fjerne den ophobede bevægelsesmængde i hjulene.

NASA beskriver, hvordan sonden slukker den aktive motor, drejer og bruger en anden motor ved lav effekt i en anden retning i nogle minutter. Sådanne korte afbrydelser indgår i det samlede arbejde med at holde kurs og orientering under den lange acceleration.

Den vedvarende drift er derfor ikke bogstaveligt uafbrudt. Ingeniøraktiviteter og kontakt med Jorden skal stadig have plads i planen.

Mars hjalp med kursen

Psyche blev opsendt i oktober 2023. På rejsens første del brugte sonden fremdriften mere periodisk for at komme frem til den rigtige passage af Mars.

Planetens tyngdefelt gav et fartbidrag og ændrede banen, så sonden kunne spare drivmiddel på vejen mod asteroidebæltet. Passagen gav også holdet mulighed for at øve procedurer og kontrollere instrumenter før mødet med missionens egentlige mål.

Den nye status handler om, hvordan rejsen efter denne passage nu gennemføres. Den er ikke en meddelelse om, at sonden allerede er fremme ved Psyche.

En metalrig verden venter

Asteroiden Psyche er omkring 280 kilometer på sit bredeste sted. En vigtig mulighed er, at den rummer rester af en tidlig planetbyggestens metalliske indre. Det er en hypotese, missionen skal undersøge, ikke en på forhånd fastslået forklaring.

Efter ankomsten skal sonden kortlægge asteroiden og samle målinger fra forskellige kredsløb gennem en planlagt toårig primærmission. Hvis den kan belyse, hvordan denne metalrige verden blev dannet, kan den også give nye spor til de processer, der byggede klippeplaneterne.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.