Bevarede proteiner i to fossiler fra Xujiayao i Kina giver nu stærk støtte til, at de tilhørte Denisova-mennesker. Det konkluderer forskere i et studie offentliggjort i Nature den 21. oktober. Fundet hjælper med at forbinde en menneskegruppe, som længe især har været kendt gennem molekylære spor, med mere af dens fysiske udseende.

Song Xing og kolleger identificerede 18 proteiner fra fossilerne. En bestemt variant i kollagenproteinet COL1A2, som forbindes med Denisova-linjen, var central for deres vurdering. Materialet fra Xujiayao knyttes i studiet til en periode for omkring 199.000–138.000 år siden.

Forskerne sammenholder også fossilernes form med andre østasiatiske fund. De argumenterer for, at flere omdiskuterede fossiler kan høre til samme menneskelinje. Den bredere placering bygger på anatomiske ligheder og skal skelnes fra den direkte proteinanalyse af de to undersøgte prøver.

Fra en lille fingerknogle til større dele af skelettet

Denisova-menneskenes forskningshistorie viser, hvor forskelligt et fossil kan være informativt. En meget lille knogle kan indeholde værdifulde molekyler, mens et stort og velbevaret kranium kan fortælle meget om formen uden nødvendigvis at levere tilsvarende genetiske oplysninger.

Max Planck-forskere offentliggjorde i 2010 en tidlig genomsekvens fra et fragment af en fingerknogle fra Denisova-hulen i det sydlige Sibirien. Knoglen var fundet i 2008. Den genetiske analyse gav adgang til en menneskegruppe, som ikke var blevet genkendt alene gennem det lille fragments udseende.

I 2012 beskrev forskerne en langt mere detaljeret genomsekvens. Den blev udvundet af mindre end ti milligram knoglemateriale, og hver position i genomet blev i gennemsnit aflæst omkring 30 gange. Disse ældre resultater er baggrunden for gruppens identifikation, ikke nye fund fra Xujiayao.

Proteiner giver en anden slags spor end DNA

DNA og proteiner er forskellige molekylære kilder. En proteinanalyse er ikke en aflæsning af hele et menneskes genom. Den undersøger de proteinrester, der kan genfindes og identificeres i prøven, og sammenligner deres sekvenser med relevant referencemateriale.

Det gør afgrænsningen vigtig. At en prøve giver støtte til et slægtskab, fortæller ikke automatisk alt om individets udseende, livshistorie eller befolkningens størrelse. Sådanne spørgsmål kræver andre observationer og analyser. Molekylerne kan hjælpe med at placere fossilet, mens selve knoglen fortsat er nødvendig for at beskrive dets form.

Et beslægtet eksempel kom i 2025, da forskning fra blandt andet Det Kinesiske Videnskabsakademi knyttede Harbin-individet til Denisova-mennesker. Akademiet beskrev, hvordan mitokondrie-DNA fra tandsten placerede individet på en tidlig Denisova-gren. Det viste samtidig, at tandsten kan være en nyttig kilde til gammelt DNA.

Et ansigt er mere end et navn på et fossil

Det nye studie fremhæver en kombination af anatomiske træk, blandt andet en lav kranieprofil og kraftige øjenbrynsbuer. Pointen er kombinationen af træk og sammenligningen mellem fund, ikke at ét enkelt kendetegn alene kan identificere ethvert Denisova-fossil.

Der er også forskel på at beskrive knoglers form og at rekonstruere et helt ansigt. Bløddele, hud og hår er ikke bevaret som et fotografi i et kranium. En naturtro ansigtsrekonstruktion vil derfor indeholde valg og antagelser, selv når den bygger på et godt anatomisk grundlag.

Det er netop her, forbindelsen mellem molekyler og morfologi bliver interessant. Når et fossil kan placeres med molekylære spor, får forskerne et bedre sammenligningsgrundlag for andre fund, hvor sådanne spor mangler. Men sikkerheden i den direkte analyse overføres ikke uden videre til alle de fossiler, der ligner det.

Gamle fund kan få en ny betydning

Nyheden er ikke nødvendigvis en ny udgravning. Den er en ny analyse, som ændrer fortolkningen af allerede kendt materiale. Det er en væsentlig forskel i et felt, hvor samlinger kan undersøges igen med metoder, der ikke fandtes, da fossilerne blev fundet.

Xujiayao-resultatet giver et mere konkret holdepunkt i diskussionen om fortidens mennesker i Østasien. Det næste spørgsmål er, hvor mange af de foreslåede forbindelser der kan efterprøves med yderligere prøver. Flere uafhængige molekylære fund vil være særligt værdifulde, når anatomiske ligheder skal omsættes til en mere sikker udviklingshistorie.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.