Nyt hjernekort skelner mellem fire områder for kropslige signaler

Et nyt kort over hjernens insula peger på fire områder med forskellige roller i bearbejdningen af kropslige signaler. Studiet, offentliggjort i Nature den 21. oktober, bygger på 87 deltagere med indopererede elektroder og kombinerer elektrisk stimulation, aktivitetsmålinger under opgaver og kortlægning af forbindelser.

Julian Quabs, Sofia Pantis og kolleger knytter blandt andet de bageste områder til smerte-, temperatur- og kropssansning, et område længere fremme til indre kropsfornemmelser og angsttilstande og den forreste pol til registrering af vigtige hændelser og ændringer i handlemåde.

Den forreste del gav kun få direkte reaktioner ved stimulation, men var tydeligt aktiv under bestemte opgaver. Det er en vigtig forskel: Et område kan være aktivt i en funktion, selv om en elektrisk påvirkning ikke fremkalder en let beskrevet oplevelse.

Ny publikation, tidligere preprint

Dagens nyhed er den fagfællebedømte artikel. En tidligere udgave blev lagt frem som preprint den 8. marts 2026. Resultaterne skal derfor ikke fremstilles som en opdagelse, forskerne først gjorde i denne uge.

Det nye arbejde samler målinger af funktion med et anatomisk kort over vævets opbygning. Det giver et grundlag for at undersøge, hvordan forskellige dele af samme hjerneområde arbejder sammen, frem for at behandle insula som én samlet enhed med én opgave.

Kroppen sender mere end ét slags signal

En følelse i kroppen er ikke bare et punkt på et landkort. Hvor noget mærkes, hvad det føles som, og hvilken betydning det har i situationen, er forskellige spørgsmål. Det er derfor relevant at undersøge både områder, som reagerer på bestemte signaler, og områder, hvor flere typer information mødes.

Et andet studie fra april i år undersøgte netop dette med funktionelle MR-data. Mijin Kwon og kolleger analyserede data fra 540 deltagere på tværs af 36 studiesammenligninger og efterprøvede fundene i uafhængige datasæt med 608 deltagere.

Analysen omfattede smerte, appetitive og aversive processer uden direkte kropslig stimulation samt kognitiv kontrol. Den fandt både områder med mere selektive reaktioner og områder, hvor flere af de undersøgte funktioner mødtes. Et centralt samlingsområde lå i den øvre, forreste del af insula på begge sider af hjernen.

April-studiet er baggrund, ikke en del af de 87 deltagere i den nye publikation. De to undersøgelser bruger forskellige metoder og inddelinger. Man kan derfor ikke blot lægge deres deltagerantal sammen eller antage, at alle grænser på deres kort skal være identiske.

At måle og at påvirke er forskellige forsøg

Når forskere registrerer aktivitet under en opgave, kan de undersøge, hvilke signaler der følges med bestemte hændelser. Når de påvirker et område elektrisk, stiller de et andet spørgsmål: Hvad ændrer sig, når dette sted aktiveres under de konkrete forsøgsbetingelser?

Metoderne kan supplere hinanden, men ingen af dem giver automatisk et fuldstændigt facit. En måling afhænger af, hvor elektroden sidder, hvilken opgave deltageren udfører, og hvordan en reaktion registreres. Et fravær af en rapporteret fornemmelse er heller ikke det samme som et fravær af al aktivitet.

En nyttig sammenligning er at undersøge et orkester. Man kan lytte til, hvem der spiller under et bestemt musikstykke, eller bede en bestemt gruppe spille alene. Det giver forskellige oplysninger. Ingen af delene beskriver nødvendigvis hele gruppens rolle i alle de stykker, orkestret kan fremføre.

Et forskningskort er ikke en ny behandling

Et mere detaljeret kort kan hjælpe forskere med at formulere mere præcise forsøg. I stedet for kun at spørge, om insula er involveret, kan de spørge, hvilken del der reagerer, under hvilke betingelser og sammen med hvilke andre områder.

Det betyder ikke, at studiet har demonstreret en behandling mod smerter eller angst. En anatomisk og funktionel sammenhæng er et andet resultat end dokumenteret effekt af en behandling. Det ville kræve særskilte forsøg med relevante mål og sammenligninger.

De 87 deltagere repræsenterer desuden en særlig situation med indopererede elektroder. Hvor bredt fundene gælder, må vurderes sammen med anden forskning. Publikationen bidrager med et mere opdelt billede af kropssansningens organisering, mens spørgsmål om den enkeltes oplevelse og mulige kliniske anvendelser fortsat kræver yderligere arbejde.