NASA viser skarpere vandkort: Menneskers aftryk findes i 40 områder

Menneskers påvirkning af vandet under og over jordoverfladen træder tydeligere frem i et kort, som NASA præsenterede 20. oktober. Analysen udpeger 40 områder, hvor ændringer i vandlagrene hænger statistisk sammen med blandt andet kunstvanding, opdæmning og ændret arealanvendelse.

Det særlige er, at kortet bygger på tyngdekraft. Forskerne har samlet satellitmålinger fra april 2002 til november 2025 for at få et skarpere billede af langsigtede forskydninger. NASA beskriver fem til ti gange større rumlig detaljegrad end i tidligere analyser. Prisen er, at kortet fortæller mindre om, hvornår ændringerne skete undervejs.

Ny præsentation af et studie fra september

NASAs offentliggørelse er denne uges anledning. Selve forskningsartiklen af Mary Michael O’Neill, Matthew Rodell og Bryant D. Loomis blev offentliggjort online i tidsskriftet PNAS 14. september og indgår i udgaven fra 22. september. Der er altså ikke tale om en måling af vandforholdene lige nu.

I de undersøgte områder opgjorde forskerne samlede tab på 3.122 gigaton vand mod tilførsler på 2.432 gigaton gennem perioden. En gigaton svarer til en milliard ton. Tallene gælder de identificerede områder og skal ikke læses som et fuldstændigt globalt vandregnskab.

Metoden gav regionale ændringsrater, der i gennemsnit var 33 procent større end ved den sammenlignede traditionelle analyse. Det betyder ikke, at vandet pludselig forsvinder 33 procent hurtigere. Det betyder, at den mere detaljerede behandling af målingerne finder stærkere lokale udviklinger, som grovere kort kan udjævne.

Satellitterne måler hinanden

GRACE-FO er et samarbejde mellem NASA og det tyske forskningscenter GFZ. Missionen blev opsendt i maj 2018 og fortsætter måleserien fra den oprindelige GRACE-mission. Formålet er at følge, hvordan masse flytter sig rundt på Jorden, blandt andet når is smelter, vand samles i søer eller grundvandslagre ændrer sig.

De to satellitter registrerer små ændringer i afstanden mellem sig. Når tyngdefeltet varierer, påvirkes deres bevægelse. Det er dermed ikke et kamera, der ser gennem jordoverfladen, men meget præcise afstandsmålinger, som gør det muligt at udlede ændringer i massen.

NASA forklarer samtidig en afgørende begrænsning: Målingerne viser ændringer i vandmængden. De fortæller ikke i sig selv, hvor meget vand der stadig er tilbage i et underjordisk magasin. Den forskel er væsentlig, når satellitdata skal bruges i praktiske beslutninger om vandforsyning. Et fald på kortet er derfor ikke en nedtælling til en bestemt dato, hvor brøndene løber tør.

Et samlet signal fra flere vandlagre

Begrebet vandlagring på land omfatter mere end grundvand. NASA Goddard beskriver det som summen af blandt andet jordfugtighed, overfladevand, sne, is og grundvand. Når den samlede masse ændrer sig, skal forskerne derfor undersøge, hvilke dele af vandkredsløbet der bidrager.

NASAs undervisningsmateriale om GRACE understreger, at tyngdemålingerne ikke alene kan skelne mellem sne, jordfugtighed og grundvand. Andre målinger og modeller bruges til at adskille bidragene. Det er grunden til, at et farvet område på et kort ikke automatisk dokumenterer én bestemt årsag.

Mere vand er heller ikke altid hele historien

I NASAs nye gennemgang fremhæves blandt andet Californien og det nordlige Indien, hvor kunstvanding med grundvand knyttes til faldende lagre. Andre steder stiger lagrene. Karakumkanalen i Turkmenistan er et eksempel: Vand, som ledes gennem ørkenen til landbruget, siver også ned i jorden.

Et stigende lokalt lager kan derfor være resultatet af, at mennesker flytter vand fra et andet sted. For at vurdere konsekvenserne må man også se på områderne, der leverer vandet, og dem længere nedstrøms. Den lokale farve på kortet er kun én del af sammenhængen.

Forskerne ønsker nu at koble den finere rumlige analyse med mere information om udviklingen over tid. Det kan gøre det lettere at skelne langvarige tendenser fra reaktioner på tørke eller ændret vandforvaltning. Kortets styrke er foreløbig at vise, hvor den nærmere undersøgelse er særligt relevant – også i områder med få målinger på jorden.