NASA har taget et nyt skridt mod at sende et atomdrevet rumfartøj til Mars. Den 20. oktober meddelte rumagenturet, at Sierra Lobo skal levere systemet, der omdanner reaktorvarme til elektricitet på SR-1 Freedom. Målet er fortsat en opsendelse i slutningen af 2028.

Aftalen gælder en afgørende forbindelse mellem reaktoren og rumfartøjets motorer. Reaktoren skal levere varme, men fartøjets elektriske fremdrift kræver strøm. Sierra Lobos opgave er at få den energiomdannelse til at fungere som en del af det samlede energimodul.

Det nye er en konkret opgavefordeling

Selve Mars-missionen er allerede annonceret. Nyheden er, at NASA nu har præciseret leverancen af strømkonverteringen og arbejdet med at samle energimodulet. Reaktoren udvikles af det amerikanske Idaho National Laboratory, mens Sierra Lobos system skal integreres med den.

Arbejdet udføres under en eksisterende kontrakt fra 2024 ved NASA Glenn i Ohio. Ifølge programdirektør Steve Sinacore skal de nye kontraktskridt mindske tekniske risici og fastholde fremdriften mod opsendelsen. Det er dermed en milepæl i udviklingen, ikke en meddelelse om, at fartøjet er færdigbygget.

En motor, der skubber længe

Elektrisk fremdrift fungerer anderledes end den voldsomme raketflamme, vi forbinder med en opsendelse. Systemet bruger elektricitet til at give gaspartikler en elektrisk ladning og accelerere dem ud af motoren. Når partiklerne sendes bagud, får rumfartøjet et skub fremad.

Skubbet er lille, men kan fortsætte over meget lang tid. NASA beskriver elektrisk fremdrift som en teknologi, der kan accelerere et fartøj i måneder eller år og udnytte drivmidlet effektivt. Det er derfor især interessant, når et fartøj allerede befinder sig i rummet og skal ændre sin fart og bane over store afstande.

Strømmen kan komme fra solpaneler eller en reaktor. På SR-1 skal den nukleare del demonstrere, at reaktorbaseret energiforsyning og elektrisk fremdrift kan arbejde sammen på en interplanetarisk mission. Elektriske motorer har allerede fløjet i rummet; det nye ved projektet er altså ikke elektrisk fremdrift i sig selv.

Tre helikoptere skal lede efter skjult is

SR-1 får en konkret leveringsopgave: at transportere SkyFall til Mars. Nyttelasten består af tre helikoptere, der bygger videre på erfaringerne fra Ingenuity, men skal bære videnskabelige instrumenter og undersøge større områder.

Planen er usædvanlig. Helikopterne skal frigøres under nedstigningen gennem Mars-atmosfæren og selv flyve det sidste stykke til overfladen. De skal blandt andet bruge kameraer og jordgennemtrængende radar til at undersøge terrænet og lede efter is under jorden.

NASA beskriver en radar, der skal kunne undersøge lag omtrent en halv til tre meter under overfladen. Hvis instrumenterne finder tegn på is, kan målingerne bidrage til at bestemme dens udbredelse og dybde. Det kan både fortælle noget om planetens klimahistorie og hjælpe med at vurdere områder til senere missioner.

Helikopterne skal også indsamle oplysninger om temperatur, vind og stråling. Landingsområdet er endnu ikke valgt. NASA oplyser, at mulige regioner skal vurderes gennem faglige workshops.

2029 er ikke året for helikopternes landing

NASAs oversigt over SR-1 angiver 2028 som opsendelsesår og 2029 som målet for den første ankomst til Mars. SkyFalls mere detaljerede tidsplan placerer imidlertid helikopternes landing ved en senere tilgang til planeten i efteråret 2030. En passage af Mars og en landing på Mars er to forskellige milepæle.

Rumagenturet betegner SR-1 som en demonstrationsmission. Ud over leveringen af helikopterne skal projektet skabe erfaring med reaktordrift, komponenter og godkendelsesprocesser til senere rumfartøjer. Målet er at genbruge eksisterende teknologi og flyvehardware, hvor det er muligt.

Erfaringerne skal også understøtte planer om reaktorbaseret strømforsyning på Månen. Her skal sådanne systemer kunne levere energi i mørkeperioder og på steder, hvor solenergi alene ikke er tilstrækkelig. Først skal SR-1 dog vise, at teknologien fungerer under en virkelig mission. Den nye aftale flytter arbejdet fremad; den er endnu ikke beviset på, at alle de tekniske mål er nået.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.