To nye forsøg i kredsløb skal teste NASAs fremtidige satellitforbindelser

To nye demonstrationsprojekter er kommet i kredsløb for at afprøve, hvordan private satellitnet kan overtage en del af NASAs rumkommunikation. De blev opsendt 20. oktober med SpaceX-missionen Bandwagon-5 fra Florida, oplyser NASA. Nu skal udstyret vise, om forskningssatellitter kan sende målinger hjem og modtage kommandoer gennem kommercielle relæsatellitter.

De to projekter drives af Viasat og SES Space & Defense. Opsendelsen er et konkret skridt mod et nyt kommunikationssystem omkring Jorden, men endnu ikke dokumentation for, at de planlagte tjenester fungerer med den lovede stabilitet. De afgørende forsøg i kredsløb ligger foran holdene.

Et mellemled i rummet

Et relæ videresender signaler mellem et rumfartøj og Jorden. NASA skelner mellem forbindelser til store datamængder, eksempelvis billeder og videnskabelige målinger, og forbindelser til mindre strømme af statusdata og styrekommandoer. En mission har brug for begge dele: Målingerne skal hjem, men kontrolholdet skal også kunne følge satellittens tilstand og fortælle den, hvad den skal gøre.

NASA forventer, at de nye demonstrationer begynder at vise deres kommunikationsmuligheder i de kommende uger. Afprøvningen under Communications Services Project fortsætter gennem 2027.

Maxwell skal prøve flere forbindelser

Viasats forsøg foregår med rumfartøjet Maxwell, som Rocket Lab har bygget. I en meddelelse offentliggjort 21. oktober beskriver Viasat et planlagt testforløb på fem måneder frem til marts 2027. Her skal forskellige radioforbindelser arbejde sammen om at transportere data fra lavt kredsløb.

En terminal i Ka-båndet skal koble Maxwell til ViaSat-3-netværket, mens en anden terminal bruger selskabets L-båndsnetværk. Begge relæløsninger benytter satellitter i geostationært kredsløb. Derudover indgår direkte forbindelser til jordstationer i forsøgsprogrammet.

Forskellen mellem de to forbindelsesveje er væsentlig. Den ene sender data videre gennem en anden satellit; den anden går fra rumfartøjet direkte til en antenne på Jorden. Forsøget handler dermed om en samlet tjeneste med flere mulige ruter, ikke blot om at tænde én ny radio.

Viasats mål er løbende adgang til styring og missionsdata. Det er selskabets forventning til systemet, ikke et offentliggjort resultat fra den netop opsendte Maxwell-mission.

SES flyver med på en billedsatellit

SES har valgt en anden platform. Selskabets demonstrationsudstyr er med om bord på Planet Labs' Pelican-12, fremgår det af SES' meddelelse fra 20. oktober. Det giver mulighed for at afprøve kommunikationen som nyttelast på et andet selskabs satellit.

Pelican er udstyret med en softwaredefineret radio og en flad sporingsantenne med foldet optik. SES beskriver kombinationen som grundlag for en global afsluttende test af sin relætjeneste. Selskabet har allerede demonstreret relæforbindelser gennem både geosynkrone satellitter og O3b mPOWER-netværket i mellemhøjt kredsløb; den nye flyvning skal udvide afprøvningen.

Det centrale bliver derfor, hvordan radio, antenne, satellitnet og forbindelser til Jorden fungerer som en sammenhængende kæde. SES fremhæver vedvarende kontakt og hurtig levering af data som mål. Meddelelsen indeholder dog ikke afsluttende målinger af Pelican-12-forsøgets kapacitet eller forsinkelse.

NASA vil købe forbindelsen som en tjeneste

Baggrunden er en ændring i NASAs måde at skaffe kommunikation på. I en tidligere redegørelse fra juni 2025 beskrev agenturet planen om at købe kommercielle relætjenester frem for selv at eje og drive en erstatning for hele det eksisterende TDRS-system. NASA skal være én kunde blandt flere.

Agenturet oplyste samtidig, at TDRS fremover skulle understøtte eksisterende missioner. Nye tjenester skulle demonstreres og valideres over flere år. Det er altså en gradvis overgang, hvor nye rumfartøjer og missioner, som allerede er i drift, ikke nødvendigvis har samme muligheder.

Opsendt er ikke det samme som færdigtestet

Den praktiske betydning afhænger nu af testresultaterne. En stabil forbindelse kan gøre det lettere at reagere på nye observationer og problemer under en mission. Men for en operatør er det ikke nok, at en forbindelse virker én gang: Den skal levere under de betingelser, missionen faktisk møder.

De nye opsendelser gør det muligt at undersøge netop det. Først når afprøvningen er gennemført, kan ambitionerne om løbende kontakt holdes op mod dokumenteret drift.