Europa bestiller fire ekstra Galileo-satellitter – næste generation vokser til 16

Europa har bestilt fire ekstra satellitter til næste generation af Galileo. Det oplyser ESA 27. oktober. Ordren løfter det planlagte antal anden generations satellitter fra 12 til 16 og skal understøtte navigationstjenesternes fortsatte drift og nye funktioner.

De fire satellitter skal efter planen leveres i 2031 og opsendes derefter. Det er altså en udvidelse af en fremtidig flåde, ikke fire nye satellitter, der allerede sender signaler fra kredsløb. For brugere af navigation på telefoner, i køretøjer og i professionelt udstyr giver dagens kontrakter derfor ikke en øjeblikkelig ændring i præcisionen.

To ekstra til hver producent

ESA har udvidet aftalerne med Thales Alenia Space i Italien og Airbus Defence and Space i Tyskland. Begge havde siden 2021 kontrakt på seks satellitter hver. Nu kommer to ekstra til hver producent.

Kontrakterne blev underskrevet 23. oktober i Rom og 26. oktober i Ottobrunn og offentliggjort samlet 27. oktober. ESA handler på vegne af EU’s rumagentur EUSPA for systemets ejer, EU. Det er derfor en bestilling inden for Galileo-programmet, selv om både et europæisk rumagentur, et EU-agentur og industrivirksomheder indgår i arbejdet.

De nye enheder skal ifølge ESA være identiske med dem, der allerede er under udvikling. Første opsendelse af anden generation er planlagt til 2028, mens de første satellitter skal gennem integration og flyvetest i 2027.

Satellitter, der kan ændres undervejs

Anden generation får digitale navigationsnyttelaster, som kan omkonfigureres i kredsløb. Tanken er at kunne tilpasse signaler og tjenester efter opsendelsen, frem for at alle muligheder er låst fast i den oprindelige hardwarekonfiguration.

Airbus beskriver også forbedrede navigationsantenner, en ændret atomurskonfiguration og forbindelser mellem satellitterne, så de kan udveksle og kontrollere data. Selskabets satellitter skal veje over to ton hver og er beregnet til 15 års drift.

Der indgår desuden funktioner mod jamming og spoofing. Jamming er forstyrrelse, der gør signalet svært at modtage; spoofing forsøger at narre en modtager med falske signaler. Producentens beskrivelse angiver en planlagt større modstandsdygtighed, men er ikke en dokumentation for, at fremtidige modtagere bliver immune over for alle angreb.

Den forskel er vigtig: Nye muligheder i satellitten skal fungere sammen med resten af systemet og brugerens udstyr. En kontrakt eller teknisk egenskab kan derfor ikke alene omsættes til et løfte om et bestemt resultat i enhver telefon eller installation.

Opgraderingen sker også på Jorden

Satellitterne er kun en del af navigationsinfrastrukturen. EUSPA meddelte 23. oktober, at to kontrolstationer er taget i rutinedrift: TTCF-5 i Redu i Belgien og TTCF-8 i Fucino i Italien.

Redu-stationen er renoveret, mens anlægget i Fucino er nybygget. Begge er de første stationer i Galileos kontrolsegment med Monitoring & Control-infrastruktur version 7.2. De øvrige stationer skal gradvist opgraderes til samme standard.

EUSPA beskriver opgraderingen som et skridt mod stærkere cybersikkerhed og mere robust drift for både nuværende og kommende Galileo-generationer. Operatøren SpaceOpal bidrog med den operationelle validering, før stationerne gik ind i almindelig drift.

Det er en anden type milepæl end satellitordren. Her er udstyr allerede taget i brug, mens leverancerne fra de nye kontrakter ligger flere år ude i fremtiden. De to spor skal ikke blandes sammen, selv om de understøtter samme langsigtede fornyelse.

Fra ordre til stabil tjeneste

Den samlede opgave er at indføre ny kapacitet uden at gøre overgangen til et brud for eksisterende brugere. Det kræver både bygning, prøver, opsendelse og indkøring, før en satellit kan indgå i den tjeneste, folk faktisk benytter.

Dagens meddelelse fastlægger en større bestilt anden generation og en leveringsplan. Den dokumenterer ikke allerede opnåede forbedringer fra de fire ekstra satellitter, og den giver ikke en ny universel nøjagtighedsgaranti.

For Europa er den konkrete ændring derfor mere langsigtet kapacitet under kontrakt. Hvor godt de nye funktioner virker i praksis, skal efterfølgende vises i test, drift og samspillet med modtagerne på Jorden.