Flagermusmødres hjerter reagerer forskelligt, alt efter hvilken unge der kalder. I et nyt japansk forsøg steg pulsen mere, når mødrene hørte deres egne unger, end når lyden kom fra andre familiers unger. Den største reaktion kom overraskende fra de ældre ungers ekkolokaliseringskald.
Studiet blev offentliggjort den 23. oktober 2026 i Frontiers in Ethology. Kazuki Yoshino-Hashizawa og kolleger fra blandt andet Doshisha University undersøgte arten Pipistrellus abramus. Resultatet giver et fysiologisk indblik i genkendelse mellem mor og unge, men forsøget omfatter kun fire mødre og kan ikke afgøre, om deres reaktion udtrykker omsorg, uro eller noget tredje.
En stemme blandt mange
Hos denne lille insektædende flagermus lever flere familier tæt sammen i kolonier. En mor skal kunne finde sin egen unge blandt andre dyr, og lyd er en vigtig del af kommunikationen. Unger, der bliver adskilt fra deres mor, udsender særlige isolationskald.
Forskerne ville undersøge mere end den synlige adfærd, når en mor finder eller henter sin unge. Ved at måle hjertets aktivitet kunne de følge en kropslig reaktion på lyden, også uden at moderen bevægede sig hen til den kaldende unge.
De fire drægtige hunner blev indfanget i 2022 og fødte i laboratoriet. Det er dermed offentliggørelsen af analysen, der er ny, ikke selve indsamlingen af dyrene. Forskerne optog ungernes lyde gennem deres første levemåned og brugte udvalgte optagelser i de senere afspilningsforsøg.
To aldre og fem slags lyd
Mødrene fik afspillet isolationskald fra to dage gamle unger og ekkolokaliseringskald fra 30 dage gamle unger. Begge typer kom dels fra deres egne unger, dels fra andre familiers unger. Den femte lydtype var kald fra en ukendt voksen han.
Forskerne brugte kun hanungers optagelser i afspilningen for at begrænse mulige forskelle mellem kønnene. Hver lydsekvens varede tre sekunder. Mødrenes EKG blev målt 38–45 dage efter fødslen, og forskerne sammenlignede pulsen efter lyden med niveauet umiddelbart før.
Der indgik 135 gyldige målinger fra de fire mødre. Det er gentagne forsøg på de samme dyr, ikke 135 forskellige flagermus. Analysen tog højde for individuelle forskelle og gentagne målinger, men det ændrer ikke, at antallet af uafhængige dyr er lille.
De ældre unger gav størst udslag
Alle fire mødre havde i gennemsnit en større pulsstigning ved egne ungers kald end ved andre ungers kald. Reaktionerne på egne unger var statistisk tydelige i forhold til udgangsniveauet. Andre ungers kald gav mindre gennemsnitlige ændringer, som ikke var statistisk sikre.
Det er en vigtig præcisering: Forsøget viser ikke, at mødrene slet ikke registrerede andre unger. Det viser en forskel i den målte fysiologiske reaktion under de konkrete forsøgsbetingelser.
De største udslag kom ved egne ungers ekkolokaliseringskald fra 30-dagesalderen. Det udfordrer den umiddelbare forventning om, at helt små ungers hjælpekald nødvendigvis ville fremkalde den kraftigste reaktion.
En mulig forklaring er, at de ældre ungers stemmer lignede de lyde, mødrene senest havde hørt. Men alder og kaldtype fulgtes ad i forsøget. Derfor kan studiet ikke adskille betydningen af en nyere lydhukommelse fra betydningen af selve kaldets struktur. Forskerne peger desuden på, at forskelle i frekvens og varighed kan påvirke lydens oplevede tydelighed.
Puls er ikke en oversættelse af følelser
Også den ukendte voksne hans kald gav en tydelig pulsstigning. Det understreger, at et hurtigere hjerteslag ikke kun er et signal om moderlig omsorg. En socialt vigtig eller muligvis truende lyd kan også sætte kroppen i beredskab.
Forskerne foreslår at kombinere pulsmålinger med analyser af variationen mellem hjerteslag. Det kan give mere viden om kroppens autonome regulering, men kræver først bedre viden om, hvordan sådanne mål skal fortolkes hos flagermus.
Næste oplagte skridt er derfor både flere dyr og forsøg, der følger reaktionerne, mens ungernes kald udvikler sig. Den nye undersøgelse giver et konkret spor: Familieforhold kan aflæses i hjertets reaktion på lyd. Hvilke følelser og hukommelsesprocesser der ligger bag, er stadig åbent.
Kilder og videre læsning
- Yoshino-Hashizawa, Hiragochi, Kobayasi og Hiryu: Originalstudiet, Frontiers in Ethology, 23. oktober 2026 (CC BY) ↗
- Frontiers: Forskerinterview og baggrund, 23. oktober 2026 ↗
Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.
FOR NYSGERRIGE HJERNER


