Euclid har fundet sin første hidtil ukendte komet. Det meddelte ESA den 19. oktober. Objektet, C/2026 S1 (Euclid), blev optaget mellem 16. og 24. september og bekræftet af Minor Planet Center den 8. oktober. Opdagelsen er dermed nyheden denne uge, mens billederne er fra sidste måned.

Mikko Pöntinen fra Helsinki Universitet og Euclids arbejdsgruppe for solsystemobjekter fandt kometen med software, der leder efter bevægelse i billederne. En stribe kunne genfindes i flere billedserier, og en diffus sky omkring objektet pegede på kometaktivitet. Katalogtjek og opfølgende observationer fra Jorden indgik i bekræftelsen.

Ifølge ESA befinder kometen sig omkring 1,3 milliarder kilometer fra Jorden. Dens omløb tager tusinder af år, men skal bestemmes mere præcist med flere observationer. Den er ikke et egnet mål for den kommende Comet Interceptor-mission. ESA fremhæver i stedet forløbet som en prøve på samarbejdet mellem missionerne.

Et teleskop med en helt anden hovedopgave

Euclid blev sendt af sted den 1. juli 2023 for at undersøge universets mørke stof og mørke energi. Missionens plan er at kortlægge milliarder af galakser over mere end en tredjedel af himlen og ud til omkring ti milliarder lysår. Galaksernes fordeling og egenskaber skal hjælpe forskerne med at forstå, hvordan universet har udviklet sig.

Teleskopets spejl er 1,2 meter i diameter. Det arbejder med både synligt og nærinfrarødt lys gennem instrumenterne VIS og NISP. Euclid befinder sig ved området omkring Sol-Jord-systemets andet Lagrangepunkt, cirka 1,5 millioner kilometer fra Jorden. Den nominelle mission er planlagt til seks år.

Det giver fundet en særlig pointe: De samme optagelser kan indeholde information på vidt forskellige afstandsskalaer. En undersøgelse af galakser langt uden for Mælkevejen kan også vise et objekt i vores eget solsystem. Det kræver, at analysen kan skelne mellem det, teleskopet søger efter, og det, der tilfældigvis bevæger sig gennem billedfeltet.

Den diffuse sky er en vigtig forskel

En komet består af en fast kerne med blandt andet is, støv og mørkt materiale. Ifølge NASA er kometer rester fra solsystemets dannelse for omkring 4,6 milliarder år siden. De er derfor interessante som spor efter de materialer, planeterne blev dannet af.

Når opvarmning får is til at gå over i gas, kan der dannes en sky omkring kernen. Den kaldes en koma. Solens stråling og solvinden kan desuden skabe haler af støv og ioniseret gas. Det velkendte billede af en komet med en lang hale viser altså aktivitet omkring et langt mindre, fast legeme.

Det er også grunden til, at en lysplet alene ikke fortæller hele historien. Udseende, bevægelse og gentagne observationer må ses i sammenhæng. En præcis bane kræver, at objektets position følges over tid; den første identifikation er begyndelsen på undersøgelsen.

En kommende mission skal vente på sit mål

Comet Interceptor er et ESA-ledet projekt i samarbejde med Japans rumagentur JAXA. Planen er usædvanlig: Rumfartøjet skal først parkeres i rummet og derefter sendes mod en egnet komet fra solsystemets ydre egne. ESA angiver aktuelt en opsendelsesperiode i slutningen af 2028 eller begyndelsen af 2029.

Nær kometen skal hovedfartøjet frigive to sonder. De skal observere fra forskellige retninger samtidig, så forskerne kan opbygge et tredimensionelt billede. Missionen skal undersøge materiale, der har været bevaret siden solsystemets tidlige historie.

For sådan en mission er opdagelse og opfølgning en praktisk forudsætning. Et muligt mål skal findes, og dets bevægelse skal kendes godt nok til at vurdere, om et møde er muligt. Euclid-fundet er ikke en annoncering af dette møde. Det er et konkret eksempel på den kæde af billedanalyse, kontrol og nye observationer, som fremtidige muligheder afhænger af.

Det næste interessante spørgsmål er derfor, hvad længere tids observationer kan fortælle om banen. En opdagelse får større videnskabelig værdi, når andre astronomer kan følge objektet og efterprøve beskrivelsen.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.