En hund behøver ikke kunne forstå spørgsmål for at få undersøgt sin hukommelse. Forskere ved University of Arizona har udviklet CANID, en cirka 40 minutter lang vurdering med tre godbidopgaver. Universitetet præsenterer denne uge metoden som et redskab til at opdage mere diskrete ændringer i hundes kognitive funktioner.

Studiet udkom i Animal Cognition den 12. oktober. Det nye er en samlet, kort vurdering, der kan bruges i forskning med almindelige familiehunde og gentages over tid. Det er ikke en hjemmetest, som alene kan afgøre, om en hund har demens.

En godbid kan stille tre forskellige krav

I én opgave ligger belønningen inde i et gennemsigtigt rør. Hunden kan se den, men må gå til en åben ende i stedet for at støde næsen mod siden. En anden opgave kræver, at den husker et skjulested efter en ventetid. I den tredje ændres den åbne vej rundt om en barriere.

Opgaverne undersøger dermed forskellige sider af problemløsning: at hæmme en umiddelbar reaktion, huske en placering og ændre strategi. Ifølge universitetet kræver CANID uddannet personale og særligt udstyr. En tilfældig godbidleg i stuen giver derfor ikke et tilsvarende forskningsresultat.

239 hunde lagde grund til skalaen

Forskerne udviklede scoringen med udgangspunkt i 239 hunde. I den publicerede analyse indgår genundersøgelser af 138 hunde efter seks måneder og 114 efter et år. Den samlede score viste en væsentlig grad af gentagelighed, med statistiske mål på henholdsvis 0,63 og 0,59.

Gentagelighed er vigtig, fordi en vurdering ellers kan skifte så meget fra gang til gang, at forskeren ikke ved, om en ændring siger noget om hunden eller selve målingen. Tallene er dog ikke procentandele af korrekte demensdiagnoser. Studiet beskriver et forskningsredskab, ikke en sådan diagnostisk træfsikkerhed.

Efter seks måneder fandt holdet en mindre forbedring, som tydede på en øvelseseffekt. Den var på 0,23 standardafvigelser. Efter et år fandt forskerne ikke tilsvarende evidens for denne effekt. Det viser, hvorfor gentagne opgaver skal undersøges grundigt: Erfaring med situationen kan påvirke resultatet.

Bygger på tidligere forsøg

Arbejdet fortsætter en forskningslinje fra Dog Aging Project. Et tidligere studie i GeroScience afprøvede fem korte opgaver, blandt andet rettet mod rumlig hukommelse og fleksibilitet. I et forsøg med 123 hunde klarede ældre hunde sig dårligere på flere mål for læring, hukommelse og evnen til at ændre respons.

Et andet forsøg i samme arbejde omfattede 35 hunde og undersøgte, om opgaverne kunne bruges i kliniske omgivelser. Hunde med moderat eller svær kognitiv svækkelse opnåede i gennemsnit lavere resultater end grupper med mild svækkelse eller sund aldring. Gruppernes resultater overlappede imidlertid.

Netop overlapningen er central for forståelsen: Et gennemsnit kan være forskelligt mellem grupper, uden at én score sikkert placerer hvert enkelt dyr i den rigtige gruppe. Det er forskellen mellem at finde et mønster i forskning og at træffe en individuel vurdering.

Adfærd supplerer ejerens observationer

Dog Aging Project bruger både spørgeskemaer om hundes adfærd og aktiviteter, hvor deres reaktioner bliver registreret. Projektets formål med de kognitive undersøgelser er at forstå, hvordan hunde oplever og bearbejder verden, og hvordan det ændrer sig med alderen.

De to tilgange stiller forskellige spørgsmål. Ejeren kan beskrive hverdagen over længere tid. En fast opgave giver derimod mulighed for at sammenligne en konkret præstation under mere ensartede betingelser. Kombinationen kan give forskerne flere oplysninger, end én af metoderne kan levere alene.

Holdet bag CANID stiller protokoller, videoer, registreringsværktøjer og kode til scoring til rådighed for andre forskere. Det gør det lettere at gentage fremgangsmåden og undersøge, hvor godt den fungerer i andre grupper af hunde.

Perspektivet er et bedre måleinstrument til forskning i aldring. Testen er ikke en behandling og dokumenterer ikke i sig selv, hvordan kognitiv svækkelse kan forebygges. Men en metode, der kan gentages og sammenlignes, er et nødvendigt udgangspunkt, hvis fremtidige forsøg skal vise, om en indsats faktisk gør en forskel.

Kilder og videre læsning

Har du fundet en fejl? Læs om rettelser.